Far og mor i Årsdale

Endnu i 70'erne og 80'erne var Årsdale et levende samfund med mange arbejdspladser:  På havnen en hel del kuttere med base i Årsdale.  De solgte fiskene i "Salgsen",  hvor også beboerne kunne købe fisk.  Der var en Brugs, der dog lukkede allerede i 70'erne og blev lavet om til beboerhus med et lille bibliotek, som byens borgere selv stod for.  Desuden var der købmand, slagter, bager, en bank, plejehjem og ÅRSDALE MØLLE hvor mor købte mel og grøntsager.   Og ikke mnindre end 3 silderøgerier.  En kiosk  (Konrads kiosk).  Skolen var for længst lukket, men blev senere brugt til selskabslokaler og lejrskole. Der var stort sammenhold blandt byens borgere,  hvoraf mange var mere eller mindre i familie med hinanden. Omfartsvejen blev bygget allerede i 60'erne,  så Årsdale var også rolig og fredelig.  Årsdale er stadig en smuk lille by med de gamle huse ved havnen og nyere bebyggelse uden om.  

Butikkerne forsvandt,  men en købmandsbutik er dukket op igen. Et af røgerierne overlevede, nemlig det der lå på Gaden (det hedder den gennemgåeende vej),  og her er der leben i turistsæsonen.  

Årsdale mølle. Fars berømte digt om møllen kan du se under menuen: Fars bornholmske ordbog,

Far og mor i Årsdale

Da de var flyttet til Årsdale i 1975,  fik min far en række gode år.   Han var kommet sig efter Bodils død i 1966,  og efter sin pensionering brød han sig ikke mere om at bo i Rønne.  Det var minderne,  og det var skolen der lå alt for tæt på.  Desuden ville han ud på øen,  og helst til Syd- eller Østlandet,  til den del af Bornholm han var vokset op.  De så på huse i Snogebæk og Årsdale.   

Heldigvis valgte de Årsdale.  Norre Bakke 12. En lille vej uden meget trafik,  kun 100 m til kysten med klipper i Svanekegranit.  Vores unger elskede stedet.  Når vi var på ferie,  kørte vi næsten altid direkte til Årsdale,  hvor far og mor ventede på os.  Der gik ikke lang tid,  så var de tre rollinger nede i klipperne,  hvor de sprang rundt og havde det herligt.  Lars fik som regel hurtigt en våd sok.   Klipperne neden for Årsdale er ret flade,  så de er ikke så farlige.  Senere på dagen,  eller dagen efter,  kørte vi til Balka,  hvor sommerhuset ventede,  og det var rengjort,  og dynerne var redt.  Det var Mor der stod for det.  Sikken luksus. Mens børnene var små,  kørte vi fra Balka til Årsdale sent på eftermiddagen,  hvor klipperne og de nye legekammerater ventede,  og mor var ved at tilberede aftensmaden. 

Far og Lars i Årsdale-klipperne
Lotte, Lars og Line i klipperne ved Årsdale
Brevet er skrevet ca en måneds tid efter at de flyttede til Årsdale i 1975.
Bagved fra venstre; Lotte, Pia (boede lige overfor), Line, Marie (Bjørns ældste datter) Foran; Anne-Kirstine og Gertrud (Bjørns døtre) og Lars
Et smukt digt af far om en mariblomme (bellis) Skrevet i 1979. For mig handler det ikke kun om en bellis.
Lige før folkeafstemningen 1973 om Danmarks tilslutning til EF (senre omdøbt til EU) skrev mor et læserbrev, hvori hun indstændigt opfordrede til at stemme ja. Hun havde ret! Desværre lyttede jeg ikke til min mor, men stemte nej. Heldigvis endte det med et JA, og i mange år har jeg været stor tilhænger af Danmarks medlemsskab. Det er vigtigere end nogensinde. Her er mors kladde.
Stuen i Årsdale med skænken
stuen i Årsdale med klaver
Karse i køkken, Årsdale
Bes "læjer me bællana"
Karse og Bes har besøg af legende Årsdale børn
Lotte og Karse i Balka
Line, Karse og Lotte i Særslev