Uni, verden og sem

Ud vil jeg, ud. Eller: Ud skal jeg, ud.

Dette er kun en kladde,  og derkommer meget mere,  også fotos.   

Jeg fandt et værelse i København,  på Fuglebakken på grænsen mellem Nørrebro og Frederiksberg.  Værtinden var en ældre dame.  Jeg havde adgang til noget der blev kaldt "tekøkken".  Dvs man kunne spejle sig et æg og den slags.   Værelset var LILLE,  max 2 + 4  m.  Til venstre et gammel skab, en seng,  og til højre en absolut lille skrivebord med stol,  og foran vinduet en aflagt lænestol.  

Jeg studerede tysk og russisk. Sprog og litteratur.  Nogen studievejledning fandtes ikke,  ej heller studiegrupper og andree sociale tiltag.   Ud fra et stort lektionskatalog måtte man finde ud af hvilke kurser og forelæsninger man ville følge. Jeg valgte bl.a. tysk sproghistorie,  der bestod i at man læste Det nye teastamente på oldhøjtysk.  Uden nogen introduktion.   Det holdt ikke så længe.  Men litteraturen fængede mig,  og da mine forældre havde forsynet mig med en bogkonto hos en boghandel lige over for uni, købte jeg en del del tysk litteratur.   Desuden skrev man oversættelsesopgaver og læste grammatik. 

Russisk var et populært studium.  Vi var mindst 50 begyndere i samme lokale.   Jeg kunne noget i forvejen og fulgte godt med.  Mange på holdet var politisk engagerede,  mest på venstrefløjen,  så der blev diskuteret kold krig,  for og imod atomvåben,  og jeg var med i en enkelt demonstration imod atomvåben,  hvor vi vandrede fra den sovjetiske (=russiske) ambassade til den amerikanske. 

Jeg fik nogle gode bekendtskaber.  Vi gik lidt i byen sammen til nogle værtshuse inde i byen.  Men man var som sagt alene om det meste.   Så da jeg rejste hjem til Rønne på juleferie,  var jeg vist klar over at jeg ikke skulle være cand.mag. i tysk og russisk. 

Jeg havde en del "pennevenner" i udlandet.  Så efter nytår,  januar 1963 rejste jeg med tog sydpå.  Jeg havde en aftale med Zarko,  der boede hos sin familie i Jugoslavien, Bosnien,  mellem Tuzla og Doboj.  Langt ude på landet. Jeg stod af nattoget fra München mod Beograd ved Brcko og videre næste dag til Tuzla,  hvor Bodil havde en penneven,  som hed Safet.  Der boede jeg en uges tid.  Det var 20 graders frost,  og pga snemængden komme jeg ikke komme de sidste 30 km.  

Efter vinterpausen,  det meste af januar, var jeg i gang igen,  men indså det håbløse i foretagendet.   Hvad ville det føre til?