Moster Inger, onkel Vagn og Bjørn

De tre gratier fra Tvillingsård: Karen, Esther og Inger

De tre søstre på gården

Moster Inger, onkel Vagn og Bjørn

Inger var den yngste af de tre Tvillingsgård-døtre.   Karen født 1910, Esther 1911 og – efternøleren Inger 1917.  2. april for at være helt nøjagtig.  Med sit lyse sind og muntre bemærkninger var hun uden tvivl sin bedstefars   (Markus Landschoff på Kærgård, morfars) yndlingsbarnebarn.  Se billedet! 

 

Den unge, glade Inger

Den unge moster Inger

Esther blev hurtigt mere interesseret i gården end skolen, men Inger kom realskolen i Aakirkeby ligesom storesøster Karen.  Karen fortsatte på gymnasiet,  og Inger kom på handelsskolen og blev kontoruddannet.  I mange år arbejdede hun i Dampskibsselskabet af 1866,  det senere Bornholmstrafikken og endnu senere  ”A/S Færgen”.   Når jeg som lærer ringede til Rønne for at bestille færgebilletter til 7. klasses lejrskole,  var det moster Inger man fik i røret.  Hun havde styr på alle lejrskolerne,  og når billetterne blev sendt til skolen,  var der gerne en ekstra hilsen med fra Inger.

 

De glade nygifte

Inger og Vagn, det unge par

Som sin storesøster faldt Inger også for en lærer.  Vagn  (Klyver Poulsen), der blev lærer på Østre skole.  Før og efter krigen boede de på hjørnet af Søndre Allé og Sygehusvej,  på første sal -  over en købmandsbutik.  I begyndelsen af 50’erne flyttede de til Herman Blems vej,  et rækkehus med have og med god plads,  for i 1945 blev Bjørn født.

 

De forholdsvis nygifte Inger og Vagn med Bjørn. 1946

Flugten fra Rønne

Bjørn blev født 9. maj 1945.  To dage forinden var dele af Rønne blevet bombet af russerne, mest kvarteret ved havnen.  Men den tyske kommandant på Bornholm ville ikke overgive sig, så russerne varslede flere bombardementer næste dag. Byens indbyggere måtte evakueres. De fleste havde familie eller bekendte på landet og tog straks af sted.

Inger med sin store mave og Vagn besluttede at tage ud til Ingers mor og søster,  der var flyttet fra Tvillingsgård og nu boede nogle hundrede meter derfra i Villa Granly.  Samme idé havde mine forældre fået.   Inger og Vagn begav sig på vej ud ad Åkirkebyvej, trækkende med en cykel.  Efter få, men hårde kilometer kom de til Robbedale.  Der hørte de toget fra Rønne komme pustende af sted i samme retning, væk fra Rønne.   Ved trinbrættet fik de standset toget og kom med.  Som de sidste,  og med det sidste tog. 

Den lille Bjørn hos fotografen 1947 - 48

I sikkerhed på landet

Bjørn blev født på Granly dagen efter,  og, efter jeg har fået fortalt,  var det en hård fødsel.   Men på Granly var de to Rønne – familier i sikkerhed og i gode hænder.  Efter et par dage cyklede Vagn og min far mod Rønne for at se om husene stadig stod,  Det gjorde de,  men de var slemt beskadigede,  så det varede adskillige uger, inden  de to familier kunne tage hjem til deres huse i Rønne. 

 

Det kunne være Hammersø
Bjørn på Granly med Vaps. I baggrunden hønsehuset og skoven

Weekender på Granly

Jeg har tidligere på sitet berettet om de mange weekender og ferier de to familier tilbragte på Granly hos mormor og moster Esther.  Det var lige noget for Bjørn, Bodil og mig at tumle os der, i stalden, loen,  på høloftet,  markerne og i skoven.  De to mødre hjalp mormor i huset, og Vagn og min far gik ture,  spillede skak og nød det gode liv på landet. Den rene idyl!   Bjørn tilbragte i alt flere dage derude end Bodil og jeg gjorde.  For Inger og Vagn rejste ofte sydpå i de uger Inger havde ferie.  Så kom Bjørn til gengæld på landet.  Det nød han.

 

Fætter-kusinetræf

Vagn som lærer

 

Vagn var en meget dygtig lærer.  Jeg havde ham til dansk i 3. og 4 mellem, og i Realklassen.  I modsætning til mange af sine kolleger var han venlig, og han havde en naturlig autoritet. Hans  undervisning var spændende,  og han havde ingen disciplinære  problemer.   Jeg elskede at skrive stile,  og en af stilene, ”Gode og dårlige sider ved sport”,  fik jeg til at fylde næsten to stilehæfter….!!  De første mange sider rettede Vagn de fejl der var, men opgav det snart.  Og jeg fik – lidt uretfærdigt -  ”kun” den næsthøjeste karakter for den:  Den var simpelthen for lang.

Senere blev Vagn forfremmet,  og blev skoleinspektør på den nybyggede Åvangskole i Rønne N.

 

Bjørn 11 år, forår 1957. Sidste gang på Granly. Billedet er taget med det kamera jeg netop havde fået til min konfirmation.
Kaffe i den fine stue hos Esther i Lobbæk

Inger og Vagn som ældre

Vagn og Inger købte sommerhus i Rutsker i starten af 60’erne,  en nedlagt landbrugsejendom som de gik og restaurerede.  Efter nogle år solgte de det og købte i stedet to sommerhuse,  i Pedersker og ved Dueodde. 

Inger døde allerede i 1983,   og Vagn i 1999.  Vagn besøgte os ofte i sommerhuset på Balka strand,  og han kom til Fyn og var med til vores børns konfirmationer.  Min mor, Karens,  og Ingers familier var tæt knyttet til hinanden gennem hele livet.  

 

Inger og Vagn ved deres hus i Rutsker
Bjørn spejder. Patruljeassistent i den berømte Høgepatrulje

Bjørn og Kirsten

Bjørn begyndte i den kommunale skole,  men skiftede efter 5. klasse til mellemskoleafdelingen på Statsskolen og fortsatte der i gymnasiet og blev matematisk student i 1964.  Når vi mødes,  går snakken livligt om gymnasiet,  om vores fælles spejdertid og oplevelserne på Granly,  og om vores kære ”gamlinger”, som nu for længst er borte.

Bjørn læste jura og kom ind i Politiet.  Først i Haderslev,  så nogle år på Færøerne og derefter mange år i Rønne som vicepolitimester og offentlig anklager.  

Undervejs i jurastudiet mødte han Kirsten,  den kønne Rønnepige med rødder i Hjorth-dynastiet.   De fik tre døtre, kønne og søde: Marie,  Gertrud og Anne-Kirstine.   Født et år efter vores tre børn:  1968, 1972 og 1973.  Marie og ”Dine”  bor i København,  Gertrud i Rønne.  Alle tre er gift og har i alt 7 børn. 

Bjørn og Kirsten bor i Rønne om vinteren,  og når foråret bliver lunt,  rykker de op til Vang,  hvor de har et skønt lille hus med en helt utrolig udsigt!  

Bjørn i politiuniform. Rønne ca år 2000
Anne-Kirstine (Dine), Marie og Gertrud
Kirsten med Marie, Gertrud og Dine
Sommer 2012 to bedstefædre i Balka
Kirsten og Annette 2011