Marcus Christian Landschoff og Olivia

Marcus Christian Peter Landschoff

Marcus er født 25. april 1851  og døde 18. juli 1928.

Han  var søn af Markus Joachim Landschoff og Holgerine Sonne.   Faderen kom fra Dahme i Holsten.  HANS historie forælles i et kapitel for sig.   Men da Marcus Chr.  blev født,  var faderen købmand i St. Torvegade i Rønne og samtidig løjtnant i Bornholms Milits.  

Her er en folketællings-udskrift fra 1855:  

bornholm, Vester, Rønne Købstad, Nørre Qvarter, , Matr. nr. 457b, 1, FT-1855

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Marcus J. Landschoff, 31, Gift, -, Kjøbmand, Kjøbenh. [København]
Holgerine C. Sonne, 28, Gift, hans kone, -, Aaker [Aaker Sogn - Bornholms Amt]
Christian P. Landschoff, 3, Ugift, deres børn, søn, -, Rønne [Rønne Købstad - Bornholms Amt]
Thora Elisa Landschoff, 2, Ugift, deres børn, datter, -, Rønne [Rønne Købstad - Bornholms Amt]
Dorthea K. Kofod, 43, Enke(mand), -, lever af Undentag, Aaker [Aaker Sogn - Bornholms Amt]
Oliva Dorthea Kofod, 17, Ugift, hendes børn, datter, -, Aaker [Aaker Sogn - Bornholms Amt]
Julius Kofod, 15, Ugift, hendes børn, søn, -, Aaker [Aaker Sogn - Bornholms Amt]
Caroline Kofod, 12, Ugift, hendes børn, datter, -, Aaker [Aaker Sogn - Bornholms Amt]
Peter Olsen Kofod, 7, Ugift, hendes børn, søn, -, Aaker [Aaker Sogn - Bornholms Amt]
Ane Marie Munch, 71, Enke(mand), hendes moder [Dorthea K. Kofod], -, Rønne [Rønne Købstad - Bornholms Amt]
Matr.nr/adresse: Matr. nr. 457b Husstands-/familienr: 1 Indtastningsnr: B2093 Løbenr.: 4424
Kommentarer: "fraværende i Australien"

GRavede guld i Australien fra 1853 + 1856 ca

Det var en stor husstand.  Foruden Marcus Christian på 3 og lillesøster Thora på 2 år var der en enke med 4 børn og enkens mor.  Som det ses,  levede enken af 'undentag',  dvs aftægt.   (Ifølge Espersens bornholmske ordbog:  Aftægt, det som en person ved en gårds afståelse har forbeholdt sig  (= had tâd ujnnan), fx husly og naturalier.  Deraf udtrykkene 'ujnnanstags-majn og -konna'.  I dette tilfælde kan det have været enken efter købmanden, hvis forretning Landschoff overtog. 

Bemærk sidste linje i FT-skemaet:   "Fraværende i Australien".  Marcus Joachim  havde forladt sin familie nogle år for at grave guld i Australien.   En interessant historie,  der fortælles andetsteds på hjemmesiden.

Olivia Jørgine Christine Jensen

Olivia blev født 6. oktober 1847  og døde 27. april  1926. 

Hun voksede op på Køllergård i Nylars Sogn.  Hendes far, Ole Jensen   (også født på Køllergård, i 1799),  og hendes mor Karen Kirstine Jørgensdatter Jensen  (født 1811) fik 8 børn,  hvoraf Olivia var nr. 7. 

Køllergård får sin egen lille afdeling længere nede på siden. 

Olivia, min smukke oldemor fra Køllergård.

familien på Kærgård

I 1863 flyttede Marcus Joachim med familien til Kærgaard i Vestermarie.  I FT-skemaet fra 1870 ses,  at   Marcus Chr   (her benævnt: Christian Marius Peter !)  nu er blevet 18 år.   'Land ??'  hedder det om sønnen,  som nok hjælper til på gården sammen med de  fire nævnte:  tjenestekarl,  tjenestedreng, tyende og aftægtskone.  Og med søster Thora på 17.

Faderen havde travlt med andre gøremål,  så der  har været rigeligt brug for medhjælp. 

Fire børn var der i 1870, men Holgerine havde på det tidspunkt bragt ialt 12 børn til verden,  hvoraf hele 8 døde som spæde. Ikke usædvanligt dengang,  men det må have været lige forfærdeligt hver gang.  

Marcus Chr.  blev  77,  Thora 70,  Dagmar ?,  Mariane 64. 


bornholm, Vester, Vestermarie, 1. Brandfoged Distrikt, , en Gaard, 1 1 Sl., FT-1870

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Marcus Joachim Landschoff, 46, Gift, Husfader, Løjtnant og Gaardejer, Holsteen
Holgerine Christiane Landschoff, 43, Gift, Husmoder, , Aaker Sogn
Christian Marius Peter Landschoff, 18, Ugift, Søn, Land???, Rønne
Thora Marenstine Elise Landschoff, 17, Ugift, Datter, Medhjælper i Huset, Rønne
Dagmar Catrine Pouline Henriette Landschoff, 3, Ugift, Datter, , Vestermarie Sogn
Mariane Mathilde Landschoff, 1, Ugift, Datter, , Vestermarie Sogn
Hans Peter Marker, 24, Ugift, Tjenestekarl, , Aaker Sogn
Jens Hansen Kjøbek, 14, Ugift, Tjenestedreng, , Vestermarie Sogn
Margrethe Elisabeth Jespersen, 26, Ugift, Tyende, , Aakirkeby
Maren Michelsdatter, 74, Enke, , Aftægtskone, Østermarie Sogn

Marcus Chr som ung

Del af Vestermarie Sogn. Forstør billedet, så ser du Kærgård til højre

Marcus og Olivia på gården

I 1875,  da Marcus Chr var 24,  flyttede hans forældre til en mindre ejendom,  "Aldershvile" ,  også i Vestermarie,  vistnok i Smørenge.  Faderen var kun 52. Lidt tidligt at gå på efterløn, kunne man sige....

Marcus Chr havde i mellemtiden scoret den skønne Olivia på Køllergård,  og de blev gift samme år. 

Marcus må være blevet godt oplært i landbrugets kunst,  for  -  som det fremgår af FT fra 1890 nedenunder -   var der mange folk i gang på gården: 



bornholm, Vester, Vestermarie, , , 1ste Selvejergård, 21, FT-1890

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Markus Christian Peter Landschoff, 37, Gift, Husfader, Gårdejer, Rønne
Oliva Jørgine Christine Landschoff, 40, Gift, Husmoder, , Nylars
Karen Christine Landschoff, 7, Ugift, Barn, , Vestermarie
Marta Elenora Landschoff, 4, Ugift, do Barn, , Do [Vestermarie]
Valborg Landschoff, 3, Ugift, do Barn, , Do [Vestermarie]
Elisabeth Aldolfa Landschoff, 30 April, Ugift, do Barn, , Do [Vestermarie]
Carl Johan Nielson, 19, Ugift, Tyende, Tjenestekarl, Sverig
Johannes Christian Riis, 16, Ugift, Tyende, Tjenestekarl, Vestermarie
Niels Jenson, 17, Ugift, Tyende, Røgter, Sverig
Elsa Jönson, 20, Ugift, Tyende, Tjenestepige, Sverig
Elna Jönson, 19, Ugift, Tyende, Tjenestepige, Sv
erig

4 pigebørn havde de:

Karen født 1883
Martha  født 1885
Valborg  født 1887
Elisabeth   født 1889

og året efter FT dukkede der ENDELIG en søn op,  så hvad skulle han hedde andet end MARCUS ? 

Det gik dem godt på gården,  og Marcus lod sig kalde PROPRIETÆR!   Det er lidt finere end 'gårdejer'.  Men så heller ikke mere.   På Bornholm har der aldrig været godser og herregårde,  og derfor ser vi i dag gårdene ligge så smukt spredt ud over landskabet.

Marcus Chr.  var ikke  noget karrieremenneske som sin far,  men var dog i 25 år Bornholms repræsentant i Østifternes Landkreditkasse i Kjøbenhavn.  

 

Vestermaries klogeste mand

I Dæmmeså'  1947  (i mange år en årbog med bornholmsk humør)  fandt jeg denne lidt anekdote:

Engang på en generalforsamling i Mejeriet Lobbæk blev Landschoff, Kærgård, af en af de tilstgedeværende andelshavere betegnet som 'Vestermaries klogeste mand'.
Enten det nu var ment som ironi eller ej,  så takkede Landschoff for komplimenten, idet han sagde: 
"Ja,  å vår hør dær lid te å injtâ stillingen!"
Marcus Chr. tegnet af ingen ringere end maleren Ernst Køie.

En god handel

Endnu en Landschoff -  anekdote fra "Dæmmeså":

Landschoff,  Kærgård i Vestermarie,  kunne være en stor spøgefugl.  Engang han var til gilde,   bød han en so ud.   Den var fed og rund, havde fået grise 3 gange og skulle farre omkring 20. december.  Han ville dog ikke garantere for,  hvor mange grise den fik.  Det kunne endda være, den slet ingen fik.
En af gæsterne ville godt handle og bød så 3 'råser' kartofler.  Efter lang tovtrækning kom handlen i stand.   Soen skulle koste 4 rækker kartofler,  men så skulle Landschoff også selv sørge for at få dem pillet op.
De gav håndslag,  hvorpå Landschoff smågrinende sagde: 'Jâ kommer te å tænkja på, a jâ vist hâr glømt å fortælla, a soen hon e dø'
'Ded gjorr ikkje så majed', svarede den anden,  'for kantoflerna e sjænda,  å ded glømde jâ vist å saja!'
Nu er de blevet bedsteforældre, for det er Valborgs Inger der står forrest og Esther ude til højre. Og ved sin side har den aldrende proprietær sine døtre Karen, Martha og Valborg. Billedet er fra omkring 1926 - 1927, måske efter Olivias død i 1926.

Den ældre Olivia

Marcus Chr. med barnebarnet Inger 1926 eller 1927

De sidste år

I 1910 blev Marcus og Olivia bedsteforældre,   da deres datter, Valborg,  fødte en lille pige.     Han var da 59 og hun 63.  Hans mor,  Holgerine var 84  og altså blevet oldemor til:  Karen,  min mor.  På billedet ses de 4 generationer.

Næste barnebarn  (og oldebarn)  blev Valborgs Esther,  født nytårsaftensdag i 1911.  

Derefter var det Elisabeths tur til at blive mor.  I 1912 blev Margrethe født,  men hun døde som spæd.  Et år senere,   24. marts 1913,  fulgte Hedvig.   . 

13 august 1913 døde Holgerine 14 dage før hun fyldte 87.  Sej gammel dame der havde været igennem 12 fødsler.  Hun nåede altså at opleve 3 oldebørn.  

Senere kom der mange flere bællabælla:  1914 kom Edith, og så gik det ellers hurtigt, især på Kærgård, hvor der ialt var 8 børn.

Valborg fik endnu en lille pige,  nemlig Inger i 1917.   Se billedet længere oppe på siden af lille Inger og morfar.  Det ser ud,  som om de var rigtigt gode venner.  

Da Marcus og Olivia var blevet gamle og trætte,   flyttede de fra gården til Lobbæk,  hvor de købte Villa Vester.  Deres datter, Martha,  som var ugift, rykkede ind i huset sammen med forældrene og blev en god og trofast hjælp for dem.   Martha overtog huset efter forældrene.   Læs meget mere om Martha på denne hjemmeside. 

Olivia døde 1926 og Marcus Chr to år senere.   


4 generationer: t.v. oldemor Holgerine Sonne, mormor Olivia til højre, og bagved barnebarnet Valborg, og den bette pige er såmænd min mor, Karen. Billedet er fra 1910. Holgerine døde i 1913.