Harzen, København og Skåne

Mange danskeres første udenlandsrejser var togrejser.  "Ud & se med DSB" var slogan'et. Det var første gang vi var syd på.  Rejsen var en grupperejse  (dengang hed det "selskabsrejse"  med DSB til Harzen, 600 m sydpå.  Jeg var 14 år.  Vi boede på et hotel i Bad Harzburg,  i nærheden af Goslar. 

Harzens bjerge når op over 1000 m.  Smukt og fremmedartet.   Midt gennem området var der en grænse der ikke måte overskrides:  Zonegrænsen mellem Vest- og Østtyskland.   Det var fire år før muren blev bygget hele vejen ned gennem Tyskland,  så der var stadig en vis trafik mellem de to adskilte Tysklande.   Når udflugtsbussen holdt en lille pause,  blev det sagt til os,  at hvis vi skulle ud og "plukke blomster",  måtte vi endelig ikke gå mange skridt væk fra bussen.  Underforstået,  vi kunne risikere at blive fanget af østtyskerne eller russerne.  

Vi kørte rundt til mange flotte udsigter.   Et sted kunne man med kikkert se over til  Harzens højeste punkt,  Bloksbjerg   (Brocken på tysk),  men da den lå i østzonen,  var der ingen adgang.  Vi besøgte en underjordisk saltmine,  gik ture i de smukkeste småbyer og beundrede alt det fremmede.  Hjemme ved hotellet kunne Bodil og jeg hygge os med et spil bordtennis. 

Mor tæt ved "die Zone", "die Ostzone" , "die russische Zone", Ostdeutschland, eller DDR (som blev landets officielle navn, da det i 60'erne efterhånden blev anerkendt som et selvstændigt land.

At Tyskland,  ja hele Europa,  var blevet delt i en vestlig og østlig del efter 2. verdenskrig var ikke noget jeg hidtil havde bekymret mig om.   Men efter Harzen-rejsen steg min interesse for det storpolitiske. Ja, verden åbnede sig for mig,  og lysten til at komme længere væk end lige Harzen steg. "Ud vil jeg! ud! O, så langt, langt, langt, over de høje fjelde!"   skrev den norske forfatter Bjørnestjernre Bjørnson i 1858 i sangen der hedder "Undrer mig på, hvad jeg får at se over de høje fjelde?    -  Jeg undrer mig stadig..

Mor er klar til sight-seeing

Vi byttede hus med en familie der boede midt i byen med udsigt til Peblinge sø.   En stor lejlighed.  Med TV!   Sort/hvid,  for farveTV var ikke kommet til Danmark i 1958.  Men hjemme i Rønne havde vi ikke fjernsyn.  Det var spændende,   så om aftenen slugte vi alt hvad de sendte,  hvilket dog kun var et par timer om aftenen.  

Charlottenlund travbanen. Spænding lige før målstregen.

Vi så næsten alle af de såkaldte "seværdighder".   Rådhuspladsen,  Tivoli, Zoo,  havnerundfart, Christiansborg,  Langelinie,  akvariet i Charlottenlund og vi var endda ude og se travløb. Ud af byen til Helsingør oo Kronborg slot,  og til Hillerød og se Frederiksborgslot.  Og Roskilde Domkirke. 

Endnu en dejig rejse!  

Fars og mors forslag om cykeltur i Skåne vakte ikke den store begejstring hos Bodil og mig.  Far var ved at tage kørekort,  folk var begyndt at få biler.   Så en CYKELTUR.....Og i SKÅNE......

Det blev heller ikke vores bedste sommerferie.  Fra Ystad til Simrishamn,  Glimmingehus, Kivik, iskiosker,  fyrtårn og REGNVEJR.

Jeg håber ikke Bodil og jeg var alt for sure.  For far og mor ville jo det bedste,  og måske var ferien slet ikke så ringe endda.