Martin Andersen Nexø og Balka

Bedsteforældrene på Balka
Andersen Nexøs bedsteforældre boede i et hus på Balka syd for Nexø. De var husmandsfolk. I sine erindringer (Under aaben Himmel, især kap. IV-V) skriver Andersen Nexø, at han ofte var nede hos bedsteforældrene, bl.a. for at hjælpe dem med at kærne smør.
Bedsteforældrene var ifølge Andersen Nexø ganske fattige. Af dyr ejede de kun en høne, en gris og en ko. Men bedsteforældrene var meget stolte af de dyr, de havde. Ifølge bedstefaderen producerede dyrene nemlig en sand overflod af flæsk, mælk og æg. Om koen Blakka sagde bedstefaderen fx: "Blakka dér giver den fedeste Mælk i Sognet. Den kan skummes tre Gange, og saa er der ikke andet end Fløde til Rest." Og bedsteforældrenes høne lagde ifølge bedstefaderen æg 300 gange om året, nemlig et på hver hverdag (og det var usædvanligt mange): "Helligdagene sprang den over - for ikke at lægge sig ud med Præsten."
Som det ses, opfattede bedstefaderen hønen på en noget speciel måde. For bedstefaderen var hønen ikke kun et fysisk væsen. Hønen kendte nemlig ifølge bedstefaderen kirkens lære. Altså var hønen også væsen med åndelige evner.

(fra: Bornholms museers hjemmesidehttp://www.bornholmsmuseer.dk/manexo/martin.html hvor du kan læse fortsættelsen af teksten oven for.)

Naar jeg bredte Tang til Tørre ude i Byens sydkant, ved Søbækken, løb jeg jævnlig op paa en lille skanse, en Rest af det gamle Kystforsvar, og spejdede mod Syd. En Fjerdingsvej borte, hvor Stenen slap op og Sandet begyndte, saas Resterne af Balka Baadehavn. Havnen var tilsandet, og der dreves ikke Fiskeri fra den mere. Men her hade Bedstefar haft sin Baad liggende, mens han endnu var Fisker; de spændende Drengebedrifter, Far i sine lyse stunder hade fortalt os om, var næsten alle øvet med Havnen som Udgangspunkt. Fra Havnen skød den hvide Sandstrand sig som en lys Bue og endte langt ude, i Snogebækspynten med dens underlig fremmede, sagaagtige Silhuet af Bygninger. Midtvejs for Bugten, vidste jeg, skulde Bedstefars bo inde bag nogle høje Klitter ved en fantastisk stor Mose.

(...)

Endelig en Søndag i Efteraaret skulde det være. "Men vi maa tage noget Mad med," sae Far. "For det er ikke sikkert, de har nok til saa mange Munde". "Ja saa", udbrød Mor forbavset.

Vi fulgte Søndre Landevej, der løber mellem Havet og Færskesjø, gik skraat ned over den magre Udmark med Skydebanerne og slap gennem et Hul i Gærdet ind på Balka Lyng, en trøstesløs Stenørken med lidt Lyngtotter hist og her. I dette Øde ragede Fattighuset, en stor skjoldet Bygning, der saa ud som var den overhældt med grumset Vand, op som den eneste Menneskebolig. Far kendte hver Sti herinde og gik foran; vi fulgte ham i en lang Række, sidst kom Mor´med lille Søster paa Armen. Hun stolprede i Stenene og saa alt andet end glad ud. "Der løber jo Landevejen ovre", sae hun. Men Far skulle træde netop disse Stier.

Hvor Jordsmonnet gik fra Sten over til Sand, begyndte Hytterne at dukke op, smaa og faldefærdige. Far viste paa en af dem, en lang lav Bindingsværkslænge et Stykke borte. "Nej, er det her ?" sagde Mor skuffet og saa sig om i de fattige Omgivelser. Far saa slukøret ud. "Der er somme, der aldrig kan faa det fint nok", mumlede han.

Læs mere om Martin Andersen Nexø på www.balkastrand.dk som er hjemmeside for Grundejerforeningen Balka Strand.  Her er en grundig og velskrevet artikel om forfatteren.