Breve til Dagmar

Vi er nogle stykker der er tipoldebørn til Marcus Joachim Landschoff.   En af dem er Lisbeth Landschoff Lassen,   der er oldebarn af Landschoffs  datter Thora.  Jeg er taknemmelig og glad over,  at hun har sendt mig afskrifter af en stak breve,  som Marcus Joachim skrev til datteren Dagmar i perioden 1886 - 1890.   Det sidste brev er skrevet få måneder,  før han døde i spetember 1890.   Dagmar, født i 1866,  er som ung kommet til København og har lidt svært ved at få fodfæste i storbyen.  Hun har forskellige pladser i huset,  men er tydeligvis ikke tilfreds med tilværelsen.  Men far Landschoff,   der nogle år forinden har overdraget Kærgård til sin eneste søn, Marcus Chrstian, og er flyttet et par kilometer væk til den lille ejendom   "Aldershvile" i Smørenge,   -  skriver nogle rørende,   velformulerede og kloge breve til sin datter.   

Læs dem her!

Aldershvile 9. Novbr 86

Naa, saa er Du vel atter tyet til Din kjære Kousine Marie Koch, da Du vel desværre ikke har fået nogen Plads, men Du vil dog vel ikke vedblive at leve paa den maade og tære paa Stumperne -  jeg kan ikke støtte Dig med noget -  vi have saa trykkende Tider herover iaar, at alle Landboer snart gaar samme Vei som alt flere er vandrede, nemlig til at søge Almisse.

Indlagte Brev modtoge vi igaar og vi havde bestemt at lade det ligge nogle Dage, da Du muligen kunde være underveis hjem, men da saavel Brevets Ydre som Udskriften tegnede noget aparte og vi kunde se at det ikke var her fra Øen, fristedes vi til at aabne det og vi bleve paa en Måde overraskede ved at see at det var fra Din gamle troe veninde Fru Wendt. -  Hun er forlegen og længes meget efter Dig,   den Stakkel!   Og Børnene ligesaa.   Skulde Du ikke prøve, naar Du ingen Plads har i Udsigt,  at tage en lille Tørn hos Fru Wendt igjen.  Det vil jo altid være Dig bedre tjenligt end at ligge ledig.    Du behøver jo ikke at binde dig længere end for en Måned ad Gangen.

Her er Intet passeret. Paa Kjærgaard saavidt vides, alt ved det Gamle.   Her hjemme ligesaa. Mutters fod er noget bedre. Mine Svagheder vil jeg ikke berøre, de bliver aldrig anderledes.

Laura Byder, den Stakkel!  har det omtrent   (…….)  -  det  har nok desværre lange Udsigter med at hun bliver rask igen.

Lev vel, kjære Dagmar!   Og lad os snart høre noget Godt fra Dig.   Hils Frøken Marie og Hrr. Petersen!   Og vær selv hilset fra Mutter og fra din hengivne Fader   

M I Landschoff

(Note:   Dagmar var fadder ved niecen Valborg Landschoff’s dåb  d.  31. 1. 1887 i Vestermarie Kirke,   står i kirkebogen anført med adressen:  Aldershvile,  men hendes besøg på Bornholm nævnes underligt nok ikke i faderens breve) 

(Note:  Brevet er skrevet 9. nov. 1886, samme dag som hans barnebarn,  Valborg,  blev født på Kærgård,  kun et kilometer derfra.    Det forekommer underligt,  at han ikke nævner,  at hun er født eller at det er lige op over.....)

Aldershvile   10. juli 87

Tak for dit længselsfuldt ventede Brev og for de deri meddelte Nyheder.    Indholdet var jo rigtignok ikke til at glæde sig over, da Du atter beklager Dig over at Du også nu har det alt for svært i Din Plads.   Du må endelig vænde Dig til at tænke fornuftigt. -   Enhver vil helst have noget for sine penge.  Du veed jo nok hvorledes det gaar her i Hjemmet.   Her er kun i Forhold en meget lille tarvelig Husholdning efter Bondestil,   her holdes en rask Pige og dog gaar din gamle Moder som et Træl fra Morgen tidlig til Aften silde, altid den første op og den sidste i seng.   Hun har ikke ½ time tilovers om Dagen (undtagen hver anden eller tredje søndag til at tage i kirke)  og hun er over 61 Aar!   -   Bed vor Herre om at skjænke Dig Helbred og Kræfter til at udføre Dine Pligter og Fruen forlanger vel ikke mere end hvad menneskeligt er.    (….)  Slaae dog endelig, min kjære Dagmar! Dine Selskabsdame-Nykker ud af Hovedet og vend Dig til Husgjerning for din løn,  saa skal Du se at Du vil finde Dig bedre tilpas. -   Den Lykke er vist ikke beskikket for Dig alene at være som Selskabsdame og derfor oppebære en høj Løn. Saadanne Pladser staar kun til Raadigehed for yderst Faa og opnaaes kun ved Familieforhold eller høie Herskabers Anbefaling.  -   Du skriver,  kjære Dagmar!   om at høre efter en pæn og elegant Plads herover, som Du da gjerne vilde have.  Jeg forstaar Dig ikke rigtig.  Hvor skulde her paa Bornholm findes en Pæn og elegant Plads og formodentlig med stor Løn.  -   Nei, den findes ikke på Bornholm.  -  Her skal arbeides og leves tarvelig.  -   Jeg har jo tidligere foreslaaet Dig at søge Plads herover, men det har selvfølgelig kun været ved LANDHUSHOLDNING enten som Husbestyrerinde, Husjomfru eller Meierske,  og alt dette har du jo ingen Lyst havt til!   Nei, min kjære Dagmar!    Du maa vænne Dig til at rette dig lidt efter Forholdene og huske paa,  at naar Du faar Løn,  saa tjener Du og Herskabet underordnet,  og Du maa da paa ingen Maade tænke at kunde stille Dig sideordnet til Herskabet og kun gjøre hvad Du lyster og hvad Du synes der falder efter Dit Behag.  

Gid Vor Herre maa skænke Dig Helbred og Kræfter og dertil give Dig Fornuft til at indsee,  at man kommer fiksest frem i Verden ved Arbeidsomhed og Nøjsomhed.

Herhjemme er Alt ved det Gamle.   Høsten tegner ganske godt herover.  Vi have for nylig faaet lidt Regn.  Dyrskuedagen var det smukt Veir.   Mutter og jeg vare derud.  Der var uendelig mange i Almindingen.   (….) 

Munkegaardssønnen har faaet sin eksamen med bedste Karakter.    Paa Kjærgaarden Alt ved det G.

Ellers er her Intet jeg veed, der kan interessere Dig.

Lev nu vel,  kjære Dagmar!    Og lad min sædvanlige Formaning ikke forstyrre Dit gode Humør.

Skriv snart igen blot et Par Ord til Dine hengivne Forældre.

Aldershvile  5.  Marts 1888

Tak for Dit længselsfulde Brev.  Det gjør os meget ondt at Du har faaet en saa streng og utaknemlig Plads.  Med Hensyn til hvad Du skrev om at flytte til April,   da kan jeg ikke tilraade dig bedre end at Du faar holde Pinen ud til Mai.   Naar der ikke er nogen skriftlig Kontrakt imellem Dig og Husbonden og Aftalen imellem Jer ikke er skeet vidnesfast, saa vil hans Paastand,  naar det kommer til Rettens Afgjørelse,   i Almindelighed blive den gjældende,  og Du kan da resikere, naar Du har forladt Din Plads forinden,  at Du ikke alene mister Din Løn for den Tid, Du har tjent, men endog kommer til at bøde til Husbonden Erstatning for ligesaa lang Tid.    -   Kommer Du til Byen engang,  saa kjøb i en Boghandel Tyendeloven,  den koster kun 20 a 25 Øre,  saa vil Du til enhver Tid selv kunde bedømme, hvorledes det under de forskellige Omstændigheder forholder sig,   navnlig af hvilke Grunde et Tyende uden foregaaende Opsigelse kan forlade sin Plads forinden den indgaaede Tjenestetids Udløb,    og ligeledes af hvilke Grunde en Husbond kan bortvise Tyende af sin Tjeneste forinden Tjenestetiden er udløben.   -    Dertil maa Du,   naar Tjenestetiden er indgaaet paa  ½ eller 1 aar,  opsige Tjenesten med 3 Maaneders Varsel.  Tier begge Parter stille,   da betragtes Tjenesten fortsat i ligesaa lang Tid,  som den oprindelig var indgaaet paa.

I ethvert Fald er det jo ogsaa altid bedst for dig selv,  naar Skilsmissen kan ske i al Mindelighed,  og har Du slidt til den tid i April,   saa giver Vorherre Dig ogsaa Kræfter til at stride en Maaned til,  ikke sandt min Pige! 

Kan Du ikke ligegodt mens Du er i Tjeneste,   søge en anden Plads ?   Var det ikke gjennem en kvindelig Forening i Kjøbenhavn,  at Mariane fik Pladsen paa Biskorpstorf ?  Vor Herre vil nok hjælpe Dig til det Bedste.  Og skulde det ikke lykkes Dig at faa en Plads til Mai,   saa har Du jo Dit tarvelige Hjem at tye til,  og vi vil være meget glade for at faa Dig herhjemme i stedet for at Du skulde ligge ledig i Kjøbenhavn  og sætte til hvad Du surt har fortjent! 

Magnus Koch har søgt om og faaet Bevilling til at drive Gjæstgiveri i Almindingen i stedet for Frøken Goedeke.   Der var 8 Ansøgninger indkomne til Amtsraadet, men jeg arbeidede for at Koch seirede.   Om det blot maa blive til hans Gavn. 

Den unge Seiersgaards-Enke,    som var gift med Kjøbmand Thorsens Broder,   har i disse Dage havt Bryllup med sin Forvalter,  en Bondesøn fra Jylland. 

Du har maaske hørt,  at Nicolai Wichmann er død i Amerika af Tyfus.  Hans Kone og Børn vare komne derover til ham,   og ere nu paa Reisen hjem igen.   Man siger at han havde sit Liv forsikret for 7000 kr.,  og er dette tilfældet,  saa er det jo en stor Støtte for den stakkels Enke.   (….)

Fru Østerby er for tiden i Assens.   Hun reiste for kort siden til Kjøbenhavn,  hvor hun ret nød Livet hos Familie og Bekjendte   siger Hans Peter  -  og saa stak hun over til Assens,   hvor hun netop var ankommen,  da det voldsomme Snee afspærrede baade Jernbanen og Seilads.

Herhjemme og paa Kjærgaard alt ved det Gamle.   Vi have nu i lang Tid daglig havt Frost og Sneefog.    Lev vel!    Kjære Dagmar!    Og send snart igjen et Par Ord til Dine hengivne    Fader og Moder

SS "Heimdal", bygget på B & W . Leveret i 1873 til Dampskibselskabet af 1866. Blev solgt i 1910. Der var 100 køjepladser. Skibet var 136 m langt.

Aldershvile   6. april 1888

Kjære Dagmar!

Tak for dit Brev af 17. Marts.  Det kom os først iHænde for nogle Dage siden paa Grund af at Postgangen fra Kjøbenhavn i lang Tid har været afbrudt paa Grund af Is,  og af den Grund have vi undladt at skrive, da det jo alligevel ikke kom frem, og endnu er det tvivlsomt at der kan gaa Dampskib direkte til Kjøbenhavn.  Da der ikke længer kunne seiles til Kjøbenhavn, blev Posten ført over Malmø gjennem Sverrig til Ystad, og der gik da et Dampskib hver morgen for at hente den, men det varede kun kort, saa blev Jernbanen i Sverrig standset af Snee og der kunde ingen Post komme frem.   Omsider kom dog den i Gang igjen, men saa kom Isen og gjorde en lang Standsning.   En Morgen gik ”Skandia” fra Rønne til Ystad, men kom ikke over igjen, da det blev omringet af Is ved Ystad.  Man ventede i 2 dage -  det kom ikke.  Saa gik ”Heimdal” ud for at søge efter det, men Heimdal blev ofte borte.  Der kom da Telegram om at Skandia var indefrosset i Ystad og Heimdal var fast i Isen udfor Trelleborg  og drev vester paa.  Senere kom der Telegram at flere Dampskibe sad fast i Isen i Kjøgebugt og et af disse var Heimdal.  Endelig kom der Post fra Kjøbenhavn over Sverrig, som blev befordret  til Cimbridshavn, hvor der var aabent Vande, og saa maatte Heimdal gaa over for at finde den, og imidlertid havde der lagt sig Is udfor Rønne, saa den ikke kunde komme ind og maatte gaa nord om Landet for at søge aaben Havn.   Samtidig ankom Heimdal fra 19 Dages Fængsel i Isen og maatte søge om til Allinge og Svaneke for at finde Havn.  Nu er alle Damperne i god Behold hjemme og Skandia henter Posten fra Ystad, men at kunde gaae til Kjøbenhavn er endnu usikkert.  Heimdal ligger parat til at afgaa.

Saaledes have vi i lang Td været afskaarne fra Yderverdenen.   Vi have haft en saa lang og vedvarende stærk Frost, Storm og Snefog, som ingen Mennesker kan mindes Mage til.   Paa Grund af Stormen er Sneen paa sine Steder fyget sammen i saa hele Driver,  som Ingen har set før.   I vor Have og paa vor Vej langs denne samt paa Landevejen sønden for denne ligger Sneen 8 a 10 Al. høj.    For at komme fra Stedet til Landevejen med Heste og Vogn siden vi fik Tøveir  (tidligere kjørte man overalt med Slæde tværs over markerne uden Hensyn til Vei)  have vi havt 3 Mand i 4 Dage til at øse os en Vei  gjennem Driven ud til Landeveien.  -  Paa Grund af disse forhold har alt været stille og indesluttet herover, naar undtages den Konservative Klub i Rønne, som jævnlig har holdt Koncerter, Maskerade og Baller. 

Dette er alt hvad jeg denne Gang kan meddele Dig. Du har vel hørt, at Tante Lund i Rønne er død og begraven.  Paa Kjærgaarden saavidt vides Alt ved det Gamle.    Vi have ikke seet hinanden i de sidste Par Maaneder.

Sluttelig kommer endelig det, der giver Anledning til Brevet.  Nu er det jo om et Par Dage Din og min Fødselsdag -  min den 65de og Din den 22de, saavidt jeg husker.   Hvor rart vilde det ikke have været naar vi kunde have feiret denne Dag sammen, men det er jo ikke saa.  Modtag da Mutters og min hjerteligste Lykønskning til Din Fødselsdag. Lad os takke Gud at han har ledet og beskyttet Dig saa vel indtil denne Dag, og bede ham fremdeles at skjænke Dig Sundhed, Lykke og Tilfredshed, og bevare og beskytte Dig for alt ondt!!!

E.Skr.   Det var modige Reiser,  som Du og Mariane toge Jer for til Kringelborg midt i Vinterens strengeste Kulde.  Jeg er enig med Dig i at Fornøielsen vel næppe kunne opveie Bekostningen, men det var jo dog morsomt saaledes at samles i Glæde og Tilfredshed,  og maaske var der Noget ellers som trak.

Vær hjertelig hilset fra Mutter og fra Din hengivne Fader

M I Landschoff 

I 1881 og endnu værre i 1888 var der problemer om vinteren, hvor skibene lå stille i mange uger. Når de endelig afgik, sejlede de fra iskant til iskant, hvorfra redningsbådene blev trukket over isen ind til land, hvor besætningen hentede livsnødvendige forsyninger og kul til kedlerne. Blandt andet satte Heimdal sig fast i isen ved Ystad d. 16. marts 1888, og ingen på Bornholm vidste, hvad der blev af den, før den pludselig lå ud for Rønne d. 2. april. Der havde ikke været andre sejlende i nærheden, der kunne bringe meldinger til Bornholm.

Aldershvile 22. April 1888

Kjære Dagmar!

Jo, Du har rigtignok Grund til at beklage Dig, Din stakkel!   At Du maa vente saalænge efter Brev.    Noget har jo den vedvarende strenge Vinter bidraget dertil!     Postgangen var  jo i længere Tid standset over Søen som over Sverrig.  -   Tak for Dine 2de kjærkomne Breve.  Det første var rigtignok af en temmelig gammel Dato  (17/3 87),  men det bragte os desuagtet det allervigtigste Nyt i fuldt Mål, nemlig Højtideligheden paa Søvang,  hvilket interesserede Mutter meget.  Og tusind  tak, min kjære Dagmar!   for den sindrige Pennevisker Du sendte til min Fødselsdag.   De stakkels Harer saa ud som om der havde været øvet Klapjagt på dem.   De vare slet blessurede.  Den gamle havde mistet det ene Øre,  den ene Unge ligeledes et Øre,  og en anden Unge begge Øren og begge Forbenene, men jeg skal nok faa de Stakler helbredede igjen  -  jeg er meget glad ved dem og haaber at den Tid ikke er saa fjern at jeg kan begjynde at gengjælde Dig alle de smukke og nyttige Ting som Du bestandig have glædet mig med.   Sagen var den,  at Postsækken,  som havde været saa længe underveis,  havde lidt Overlast.   Æsken,  som de vare i, var ganske sønderknust saa at Gjenstandene næppe vare skjulte.

Jo, jeg fik min 65 Aars Fødselsdag vel overstaaet.  Det gik meget beskedent af.   Af Bulderbasserne udeblev L. Byder og L. Vest, ellers mødte de Gamle.  Karl Byder mødte i stedet for sin Fader.

Jeg har vel tidligere meddelt Dig,  at gamle Lund saavelsom Tante Lund begge ere døde.  Lund døde f. A. og blev begravet fra Kirken, og Tante Lund døde den 11te Marts d.A. og blev begravet fra Hjemmet. -  Hele Arven bestod i en Sølvske til Mariane og en sort Kjole til Mutter.

Af Nyheder,  som Du maaske ogsaa har hørt,   veed jeg kun,  at Karl Kolberg er forlovet med Bolbro’s datter i Rønne  (han boede tidligere paa Dalegaard i Nyker.)   Anna Kolberg skal snart giftes med en Fuldmægtig Kofoed, som fortiden er paa Amtskontoret og til 1. Mai skal være Fuldmægtig for Byfogden i Hasle.  Henriette Østerbye’s Bryllup er nok snart  forestaaende. De gamle Riis’s have kjøbt dem et andet Hus.  -   De stakkels Wichmanns er høiligen til at beklage.   Efter at støberi og alle Eiendomme ere solgte ved offentlig  Auktion, er der nu lyst til Auktion paa hver en Stump af deres Indbo,  Senge og Sengeklæder  - det er en hård Skæbne, som deres Hrr. kloge Søn har beredt dem.  -  Han arbejder jo i Amerika, og stakkels Kone  og Børn maa spise Naadsensbrød herhjemme.

Paa onsdag er det jo Christians Fødselsdag,  hvortil vi ere inviterede.  Alt staar ellers ved det Gamle paa Kjærgaard.  – Mariane har det jo godt og er tilfreds, naar blot ikke Herskabet reiser bort for tidt,  saa faar hun jo ikke leilighed til at lære noget.

Giv os nu snart et Par Ord igjen.

Du hilses hjerteligt fra Mutter og fra Din heng. Fader

M I Landschoff

Dagmars lillesøster, Mariane. Blev ikke gift. Fik i arv et pensionat i Rørvig, som hun kunne leve af.

Juleaften 1888

Min kjære Dagmar!

Men hvorledes har Du det dog endelig ?   Du har sat os i den største Uro.   Sidst skrev Du at Du vilde reise til Kringelborg for at søge Plads der fra.   Derpaa skrev Du at Du blev i Kjøbenhavn indtil Du fik Plads, og saa vilde Du tage hjem indtil denne skulde tiltrædes.  Vi levede da i Haabet i nogen Tid at begge Dele maatte gaa i Opfyldelse,  og til Bekræftelse herpaa fik vi ogsaa Brev fra Dig, hvori Du skriver:  Nu kan jeg endelig meddele Eder at jeg reiser herfra Tirsdag Morgen, men hvis det bliver daarligt Vejr, saa paa Onsdag.  Jeg skrev ogsaa til Fru Østerby om at modtage Dig. Saa vilde jeg komme Onsdag Formd.  med Vogn.   Denne blev forspændt om Onsdagen, men ligesom jeg skulde kjøre, kom Postbudet med Brev fra Dig, hvori Du skriver,  at Du ikke kom endnu, da Du søgte en Plads i Nærheden af Veile, men det var meget tvivlsomt at Du fik den.  Vi glædede os efter den første Meddelelse, da vi maatte antage  at Du havde faaet Plads, og vi glædede os til at gjenses i Hjemmet, men vi blev desværre høiligen skuffet.   Siden have vi med Længsel imødeset Efterretning fra Dig om Du have faaet Plads eller ikke,   om Du kom hjem eller ikke: nei lutter Taushed! Og vi maatte næsten befrygte at Du er bleven syg.  Mutter talte flere Gange om at sende Dig lidt Levnetsmidler,  men jeg fraraaded bogstavelig,  fordi jeg ventede Dig hver Dag, eller i det mindste Budskab om, at Du ikke kommer.  Det er i dag den kjære Juleaften og igaar fik vi Brev m.d. fra Kringelborg og Marie,  og da de ikke vidste andet end at Du var i god Ro hos Faer og Moer, saa adreserer de Dine Julepræsenter til os.   Der er saaledes til Dig.

Fra Thora:  Brev og Præsenter

Fra Marie:    do.      Do.

Fra M. Westh:   1 Brev,   direkte

Da vi endnu have det Haab at see Dig hos os med det allerførste,  vil jeg ikke i dag afsende disse Sager,  men afvente indtil der kommer et Par Ord fra Dig desangaaende.

Mariane vente vi ogsaa at høre lidt fra.  Herover er Intet godt Nyt passeret.   Gid Du maa befinde Dig vel og at det maa lykkes for Dig hvad Du attraaer.   Med disse Ønsker ønsker Mutter og jeg Dig ”En glædelig Jul”. Din hengivne Fader   M I Landschoff

P.Sk.   En venlig Hilsen og glædelig Jul til Marie Koch og Hrr. Petersen fra Dine Forældre

Aldershvile   20. Novbr.  1989

Vor kjære Dagmar!

Naa, endeli maa jeg da til at skrive et Par Linier til Dig.  Mutter har saa ofte fristet mig til at skrive, men  jeg har bestandig udsat det,  fordi jeg ikke veed, hvad jeg skal skrive om, naar alt herhjemme staar uforandret og hver Dag har sine Bekymringer.  -  Gud skee Tak at Du har det godt i Din nye Plads.   Om end Du har meget at varetage,  saa overvinder det nok med en god Vilie, naar Du blot har en god Omgang og er hos en saa hæderlig Præstefamilie,  som vist ikke vil forlange Urimeligheder, men paaskjønne Din villige Stræben.   -  Gud skjænke Dig Kræfter og Evner dertil!

Mariane har jeg heller ikke i lang Tid skrevet til. Hun har jo en besværlig og ansvarsfuld Plads, den Stakkel!   Men hun ’moser paa’ som Du skriver af alle Kræfter saa godt hun formaaer,  og saa troer hun nok det skal gaae.

Marie har da nu begyndt sin Skole i Rønne.  Det er jo for øjeblikket kun smaat med 12 Elever, men med Guds Hjælp maa det vel blive bedre,  naar hun kommer rigtig i gang og bliver mere bekjendt.  Hun har en yndig Beboelsesleilighed og er ved godt Mod, men Ourupgaard vil hun jo upaatvivlelig komme til at savne i al sin Tid.   Derfor hedder det: hold fast paa det Gode som Du har, førend Du tragter efter noget Bedre. 

Christian har været syg i nogle Dage, men er dog Gud skee Lov i god Bedring.   Paa  Kjærgården ellers alt ved det Gamle.  Af Dødsfald er der skeet:  Chr.   Stibolts Enke  (Mille),  Gamle Jens Mortens Kone  (Kjellergaards Familie) den gamle Kone hos vor Nabo   (der var en storartet Begravelse)  Hos Præstens er Alt uforandret.

Hans Jensen Hansens Datter er gift med Meieribestyrer Jørgensen   (en søn af Niels Jørgensen paa Tvillingsgaard)

Jeg har vel tidligere skrevet at Lie Nielsen er gift med Hrr. Jørgensen,  boende paa en sund Landeiendom i Rønne Vang. 

Camilla Olsen er jo ogsaa gift og boer paa en Gaard i Østerlarsker.

Hos Østerbys og Stibolts er Alt ved det Gamle.   Stibolt har begyndt paa Terrakottafabrikken igjen.

Lev nu vel,  kjære Dagmar!   Og vil Du ret snart glæde os med et Par Ord,  skal Du rigtig have Tak.

Kjærlig Hilsen fra Mutter og fra Din hengivne Fader   M I Landschoff

Dagmars bror, Marcus Christian Landschoff, Kærgård, med sin fru Olivia.

Aldershvile 31/  (januar eller marts)   1890

Vor kjære Dagmar.

Tak for Dit kjære Julebrev og tak for de medfølgende Julegaver,   som Du virkelig fremtidigen maa vænde Dig af med,   da Du jo har rigelig Brug for Dine Penge til Dit eget Behov.  Mutter sendte Dig et Par varme Strømper,  som Du maaske først har modtaget efter at Du har afsendt Dit Brev og Pakken.   Det sindrige Fyrst  hus (?) er meget hensigtsmæssigt at have staaende paa Skrivebordet.  Jeg kunde ikke strax opdage hvad det var til. Mærkeligt ere Sidevæggene til at afstryge Stikker paa, men ikke Taget,  men da jeg fandt flere Strygeflader, saa har jeg klædt Taget over med disse,  og nu kan det være til Nytte i flere aar,   naar jeg forsyner Huset og Skorsten med Stikker. Mutter takker meget for Muffedisserne.

For alle de deilige Ting til Kjærgården skal jeg foreløbig bringe Dig Alles Tak.   Dog,  Christian blev noget lang i Ansigtet og mærked uraad.   Kjærgaards var netop heroppe Allesammen og Marie var her ogsaa.  Alles Nysgerrighed var spændt paa den saa delikat udseende Æbleskive  - den ene efter den anden berørte den og slikkede Fingrene, men de fandt alle at det smagede ilde og salt.   Jeg advarede dem imod at aabne den,  da der sikkert var exploderende Stoffer i den.   Endelig tog Olivia mod til sig og prikkede den forsigtigt op, men da saa Indholdet kom frem, steeg Munterheden til sit højeste, undtagen Chr., som blev lidt skuffet for sin Lækkerbidsken. 

Hvorledes staar det til med den nye Gæst,  Influensaen derover.   Herover har den grasseret temmelig saavel i By som paa Landet,  med dog, saavidt bekjendt,  ikke dødelig.   Hos Hans P. Østerby’s har de havt den alle. 

Du hilses fra Emilie Prejsk,  hun er bestandig svagelig,  den Stakkel!   Frøken Hoff fra Rønne har i nogen Tid været og er maaske endnu paa Præstegaarden,  for at være hende lidt til Selskab.   Præsten søger sin Afsked. 

Her skete i disse Dage en sørgelig Ulykke.  Du kjender maaske Niels Schou paa Flørlegaarden i Østerlarsker,  en Broder til Jens Schou i Sose og gift med en Søster til Andreas Dam i Smørenge.  Han og Karlen vare i færd med at reise en Brønd  (….)  hvortil han benyttede en Brandhage.  Da de havde faaet den noget  (….)  ,  knækkede (….)  hvorved en af Stumperne slog ned og knuste Nakkebenet paa ham,  saa at han laa død paa Stedet.  

Den af Peter Kjøller tidligere beboede Gaard i Sose afbrændte tidlig om morgenen for et Par Dage siden.  5 Køer indebrændte.  Aarsagen til Ildens Ankomst er endnu ikke   (….)

Valgdagen den 21/    var her et forfærdeligt Røre i Rønne.  Ingen kan mindes at der nogensinde har været saa mange Mennesker i Rønne paa een Dag.  Kampen stod for 2den Gang imellem Adjunkt Øllgaard  (Højre) og  vor hidtilværende Folketingsmand M. Blem  (Venstre). Blem seirede atter med stor Majoritet. 

På Kringelborg har de det jo bestandig alle godt.  Gud ske Tak!   Hvor de søde Børn dog voxe op og blive opvakte.  Vi fik Julebrev fra Helga og Nanna med en Efterskrift til os i Nannas Brev fra Holger.  Helga og Nanna skrive saa nydelig og saa udmærket, at vi maa forbause derover.  Lille Holger kommer nok snart med.  Han er morsom.  Han syntes vi kunde gjærne besøge Dem.   ”Der er jo ikke saa langt naar I gaar lige over og Marie kan jo vise Jer Vei”  skriver han.  Er det ikke morsomt.

Mutter strikker paa et Sengetæppe af et nyt Mønster,   som hun har faaet af Fru Stibolt.  Det kommer til at bestaa af lutter trekanter.   Hun sender Dig hoslagt en saadan,  hvis Du engang skulde faa Lyst og Tid til at strikke Dig et saadan Tæppe.  

Mariane har det jo Gud ske lovet!  ogsaa godt,  men ligesom Du, meget at bestille og aldrig fri.

Lev vel,   kjære Dagmar!  Og vær ikke saa sparsom med ret ofte at sende et Par Ord til

Dine hengivne Forældre

Aldershvile   5/6 1890

Kjære Dagmar!

Ja nu begynder jeg alvorlig at føle Samvittighedsnag over at jeg ikke har besvaret Din sidste kjære skrivelse før nu, navnlig med hensyn til den Lax som Fru Nielsen ønsker. Men, min Kjære! Det bliver vist en meget vanskelig Kommission.  Laxen er der stor Konkurrence om -   den opbydes i Fiskerleierne indtil 1 Kr. 30 Øre pr. Pund.   Den er altså vanskelig for mig at faa fat paa,  som boer et Par Mil op i Landet, og hvorledes skulle saa en fersk Lax forsendes til Nebbelunde  (Rødby) der gaar jo ingen Dampskib til.   At sende den til Kjøbenhavn og derfra til Rødby pr. Jernbane er jo omstændeligt og kostbart.   Du må derfor først lade mig vide om Fru Nielsen vil ofre saa meget for en Lax og hvor mange Pund den omtrentlig maa veie.  Beslutter hun sig dertil, saa vil jeg kjøre ned til Gudhjem en Dag og søge at faa en derboende til at besørge den kjøbt og oversendt. -    Med hensyn til Kalotten, da har jeg ikke villet sende Dig noget Maal,  fordi Du paa ingen Maade maa have nogen Bekostning eller Uleilighed dermed, da jeg endnu ikke har udslidt de to jeg har faaet fra Marie,  kun bruger dem om Vinteren og søger at hærde mit skallede Hoved saa meget som muligt, men jeg takker Dig ligefuldt for Din ædle Hensigt.

Min Fødselsdag gik meget vel og roligt af -    siden Byder slap her fra Egnen. Han boer i Hasle nu og har slaaet ind paa at handle med Kartofler, Æg og Høns.   Han holder sig som forhen.

Pastor Prejsk har holdt sin Afskedsprædiken og Tjenesten forrettes af Præsterne i Søndre og Vestre Herred efter Omgang, men Præstefamilien bliver nok boende til efter Høst.   Frigaard og Peter Engell i Ringeby vare hos mig forleden Dag og bade mig om at skrive en Liste til at samle Bidrag efter til Mindegave til Præsten, men der er meget ringe Udsigt til at der kommer saa meget ind, da Prejsk jo er ilde lidt af Sognebørnene.  Frøken Thomsen er her endnu og følger vel med dem fremdeles -   til stor Trøst for Fru Prejsk.   Du faa slaa Dig til Ro med Emilies forslidte  Portrait.   Du har vel ikke Raad til at offre paa flere Portraiter af hende, og vi kommer jo nu ikke som tidligere saa ofte sammen. 

Laura og Julie Kolberg ere hjemme paa Lgneb.

Du veed vel at Marie har faaet en Drengeskole til, saa hun haaber jo nu at det skal gaa tilfredsstillende.

Tante Trine har solgt sin Eiendom paa Lilleplads til en Fajancør Andersen og faaet et lille 4-Fags Hus ude ved det nye Støberi i Bytte.  Theodor vil opsætte en lille Ovn der og foretrækker at     (….)  i det i stedet for at flytte til Kjøbenhavn og arbejde paa en Fabrik. 

 Du skrev, kjære Dagmar,  at Du havde gjort Bekendtskab med en af Pastor Wislows Døttre derover.  Det interesserer Mutter meget,  da de var Ungdomsveninder.   Kunde Du ikke leilighedsvis skaffe Mutter lidt Oplysning  om, hvem af dem Du har talt med, enten Laura eller Marie og tillige hvor Sønnen Otto er henne i Verden.   Det vilde glæde Mutter meget om nogen af dem kom herover, saa skulde hun give dem Kjøreture.  Deres fætter, forrige Møller Olsen i Aakirkeby,  har det godt og lever af sine Penge i Aakirkeby.  

Det var jo morsomt for Dig at Du gjorde Visit paa Kringelborg og traf dem alle i bedste Velgaaende.  Gid det fremdeles maa vedblive saaledes.

Nu glæder vi os til,   om vi lever saalænge,  at faa vore kjære Børn og maaske Børnebørn samledes hos os næste aar  (Sommer),  efter hvad Du har bebudet,   og det vil da blive de lykkeligste Dage vi har oplevet.

Det er Grundlovsdag i dag og det smukkeste Sommervejr,  hvorfor vi i Eftermiddag have agtet os til Almindingen.   Alt ved det Gamle overalt .

Du hilses kjærligst fra Mutter og fra Din hengivne Fader

M  I  Landschoff           døde få måneder efter:   26.   september 1890  og blev begravet 4. oktober fra Vestermarie kirke.    Hans gravsten står stadig på kirkegården. 

Note:   (http://bornholmsmuseum.mobi/museumsudstil/ugensh0505.htm