Ingen kaffedrikning. Kun ved fødselsdage. Da bestilte man kaffe hos konditoriet Petrea; den blev leveret i en kurv med låg, med kage og alt tilbehør, kopper af kongeligt porcelæn. Det var dyrt. Man
fik nok fem minutters ekstra frikvarter og drak kaffe på skift."
"Frk. Hansen var streng, bestemt, konsekvent, retfærdig og højt elsket af alle elever. Hun tog imod eleverne om morgenen med et håndtryk,
og hun forlangte et ORDENTLIGT håndtryk. Negle blev efterset, lommetørklæde var påkrævet."
I jubilæumsskriftet fandt jeg denne beskrivelse af Mathea Hansen. Af en tidligere elev:
"Den
senere bestyrerinde, frk. Mathea Hansen, var blandt de yngre lærerinder i min tid, og vi elskede hende og kæmpede om at få lov til at gå op og ned i skolegården med hende i frikvartererne. Vi styrtede hen til hende ved frikvarterets
begyndelse og rakte fingeren op og sagde: "Nå jeg gå med, frøken?"
I 70'erne skiftede skolen karakter. Tiderne var skiftet, samfundet var blevet mere anti-autoritært, det hele blev
mere frit, man lagde vægt på kreative fag og elevernes medbestemmelse. En af lærerne på skolen formulerede det sådan i jubilæumsbladet:
"En ligning kan løses lettere med lidt maling på fingrene,
og en dansk stil flyder bedre fra hånden med en dejlig melodi i hovedet. Jo mere musisk aktivitet på skolen, jo bedre går det med alle andre fag. Det lyder måske som en pædagogisk trylleformel - og det er det faktisk også".
Det var ikke lige mors kop te. Men hun holdt fanen højt, og gik først på pension som 68-årig. Ret sejt, må man sige! Og jeg er sikker på, at hun har været en rigtig
god lærer.